Det ovenstående fotografi er en af de mest ikoniske fremstillinger af Holocaust. Mens identiteten
af den tyske SS-mand, der peger på den lille dreng med sin maskinpistol, er velkendt,
ved man ikke præcist, hvem den lille dreng var. Navnene på nogle af de andre personer
på fotografiet er imidlertid efterhånden blevet oplyst.
Fotografiet stammer fra den berygtede rapport: ”Der findes ikke længere nogen jødisk ghetto i
Warszawa“, som SS- und Polizeiführer i Distrikt Warschau, SS-Brigadeführer und Generalmajor der Polizei
Jürgen Stroop, lod udfærdige i 3 eksemplarer til
Heinrich Himmler og
Friedrich Wilhelm Krüger.
Af
Richard Raskins bog:
A Child at Gunpoint
fremgår bl.a. følgende:
1. Den lille dreng på fotografiet
Der er 4 muligheder for, hvem den lille dreng på skudhold kan være:
1.1. Artur Dab Siemiatek
Dette navn blev nævnt så tidligt som i
1950, men først i
1977 - 78 fremlagde
Jadwiga Piesecka,
boende i
Warzawa, en af hende underskrevet erklæring, dateret
24. januar 1977, hvori hun oplyser, at drengen på fotografiet er
Artur Siemiatek, født
1935 i
Lowicz. Han var
søn af
Leon Siemiatek
og
Sara Dab og barnebarn
af
Jadwiga Pieseckas
bror
Josef Dab.
Et tilsvarende dokument, dateret
28. december 1978, blev det
følgende år underskrevet i
Paris af
Jadwiga Pieseckas
ægtemand
Henryk Piasecki.
1.2. Tsvi Nussbaum
I
1982 fremsatte en 47 år gammel speciallæge i øre-, næse-
og halssygdomme fra Rockland County, New York,
en erklæring om, at han i
1943, i en alder af 7 år, var blevet arresteret i
Warszawa og beordret til at række armene i vejret af en SS-mand,
som stod foran ham og pegede på ham med et skydevåben. Selv om han ikke kunne genkalde sig, at der
var blev taget et fotografi, foreslog dr.
Nussbaum, at han
muligvis var barnet på billedet.
Tsvi Nussbaum
udtrykte usikkerhed med hensyn til, om han er drengen på billedet, mens andre påstod, at det måtte være
ham.
Der er imidlertid særligt to forhold, der taler tungt imod, at det skulle være ham.
Det første er, at selv om han blev arresteret i
Warszawa,
satte han aldrig nogensinde sine ben indenfor i ghettoen. Det andet er datoen, han blev arresteret.
Tsvi Nussbaum husker tydeligt, at han
blev arresteret den
13. juli 1943.
Det er næsten 2 måneder efter, at “Stroop-rapporten” blev færdiggjort og sendt til
Himmler
og
Krüger.
Nussbaum’s forældre
emigrerede
tidligt i 1930’erne
fra Polen til Palæstina, hvor
Nussbaum
blev født i
1935.
På grund af konflikterne mellem jøder og arabere i Palæstina vendte
Nussbaum-familien tilbage til Polen og slog sig ned i
Sandomierz i
1939.
Efter at
Nussbaum’s forældre i
1942
var blevet myrdet af nazisterne, blev han smuglet fra
Sandomiercz
til den ”ariske” del af
Warszawa for at bo hos sin onkel og tante,
der levede i skjul. Efter at have skjult ham i 6 måneder, blev de til sidst afsløret i en
Gestapo-fælde. Familien
Nussbaum
sluttede sig til de hundreder af andre desperate jøder ved
Hotel Polski, som blev
skrevet på den såkaldte Palæstina-liste. De blev kørt væk på lastbiler den
13. juli 1943 - ikke til Palæstina - men derimod til koncentrationslejren
KZ Bergen Belsen. Her blev de dog indkvarteret sammen i en særlig
barak, fik bedre forplejning end de øvrige fanger og blev ikke sat til tvangsarbejde.
Hvis drengen på fotografiet er
Nussbaum,
skulle billedet derfor være taget ved
Hotel Polski, og ikke indenfor i
Warszawa Ghettoen, hvor alle de øvrige fotografier i
”Stroop-rapporten” almindeligvis antages at være blevet taget.
Dr.
Lucjan Dobroszycki blev citeret i en artikel i
New York Times,
hvori han af de nedenfor nævnte årsager udtrykte sin tvivl om, hvorvidt
Nussbaum er drengen på fotografiet:
"
Dramaet," bemærkede han, "foregår på en gade, ikke på en
gårdsplads som den, hvor Hotel Polski-razziaen foregik. Nogle af jøderne
bærer armbind, som de afgjort ville have skjult, hvis de havde været i den ”ariske”
del af Warszawa. De tyske
soldater ville ikke have behøvet kampuniformer ved hotellet.
De fleste jøders tunge påklædning tyder på, at fotografiet blev taget i maj
– tidspunktet hvor general Stroop daterede sin rapport – snarere end i juli.
Endvidere blev samtlige andre fotografier I “Stroop-rapporten” taget indenfor i
Warszawa Ghettoen.”
Nussbaum svarede igen:
"
Jeg påstår ikke noget som helst – der er ingen dusør. Jeg
efterstræbte ikke denne ære. Jeg tror, det er mig, men jeg kan helt ærligt ikke sværge på det.
Halvanden million jødiske børn blev beordret til at række armene i vejret."
Endelig sammenlignede dr.
K.R. Burns, retsantropolog ved University
of Georgia, bistået af en ekspert i sammenlignende fotoanalyse, det berømte fotografi med et
pasfotografi af
Nussbaum taget i
1945
og erklærede følgende:
"
Skønt munden, næsen og kinderne er overensstemmende,
fremgår det ved undersøgelse af de to fotografier, at der én væsentlig uoverenstemmelse:
1943-drengen har tilsyneladende vedhæftede øreflipper, mens
1945-drengens øreflipper ikke er vedhæftede.
Dette medfødte, arvelige træk forandres ikke med alderen, og uoverensstemmelsen peger på,
at fotografierne ikke viser den samme dreng.”
Indgangen til det tidligere
Hotel Polski på
Dluga-Gade 29 er blevet sammenlignet med
1943-fotografiet, men det er svært at afgøre, om det er den samme bygning.
1.3. Levi Zelinwarger
Avrahim Zelinwarger, da 95 år gammel, henvendte sig sidst i
1999 til Ghetto Fighters House i Israel. Han oplyste til museet,
at drengen på fotografiet var hans søn
Levi. Som følge
af denne henvendelse ledsages det berømte fotografi i dag i GFH-fotoarkivet af følgende
oplysninger:
”I følge vidnesbyrd af
Abraham Zelinwarger fra
Haifa, er drengen
hans søn
Levi,
1932 - ?, og han formoder, at fotografiet blev taget indenfor i
ghettoen på
Kupiecka-Gade, i nærheden af
Nalewki-Gade. Faderen, der var damefrisør af profession, var
sat til tvangsarbejde ved rydningen af murbrokker og andre ødelæggelser på et nedbrændt gasværk i
Warzsawa, men undslap til sovjetisk
kontrolleret område i begyndelsen af
1940.
Avrahim Zelinwarger blev kontaktet pr. telefon af
Richard Raskin, som yderligere fik at vide, at kvinden ved siden af
den lille dreng er drengens moder
Chana Zelinwarger.
Avrahim Zelinwarger mente, at hans hustru, hans 11 år gamle søn
Levi, og hans 9 år gamle
datter
Irina,
alle var omkommet i en koncentrationslejr i
1943.
1.4. En anonym overlevende
En forretningsmand fra
London
henvendte sig i
1978
til
The Jewish Chronicle, og hævdede, at han – og ikke
Artur Siemiatek - var den lille dreng. Han bad om at måtte være anonym.
I sin erklæring hævdede han, at fotografiet var taget i
1941,
og at han huskede, at han ikke havde haft sokker på. Begge påstande er hinsides enhver tvivl forkerte,
i hvert fald for så vidt angår netop dette fotografi.
2. Andre jøder identificeret på fotografiet
|
Hanka Lamet |
|
Matylda Lamet Goldfinger |
|
Leo Kartuzinsky |
|
Golda Stavarowski |
Den lille pige helt til venstre på fotografiet er blevet identificeret som
Hanka Lamet af sin tante,
Esther Grosbard-Lamet,
boende
Miami Beach (Florida) i følge et i
1994 afleveret såkaldt Yad Vashem-erindringsblad nr. 90.540.
I dette dokument oplyses 1937 og Warszawa som den lille piges fødselsår og -sted, mens
stedet for og omstændighederne vedrørende hendes død er angivet som:
"
Majdanek – ført til gaskamrene”.
USHMM´s website oplyser, at kvinden, der står til højre for den lille pige, er
hendes mor
Matylda Lamet Goldfinger.
Drengen næsten bagest i gruppen vist på fotografiet, som bærer en hvid sæk over skulderen, er blevet
identificeret som
Leo Kartuzinsky af sin søster,
Hana Ichengrin, i følge en e-mail fra
Yad Vashem
modtaget af
Richard Raskin.
I følge
USHMM er kvinden bagest til højre blevet identificeret som
Golda Stavarowski af sit
barnebarn
Golda Shulkes, boende i Victoria (Australien).
3. SS- manden: Josef Blösche
Den eneste person på fotografiet, hvis identitet er blevet fastslået hinsides enhver tvivl, er SD-soldaten,
som peger med sin maskinpistol i retning af den lille dreng.
Det er
SS-Rottenführer Josef Blösche, en yderst
frygtet ”menneskejæger”, som ofte, i selskab med
SS-Untersturmführer
Karl–Georg Brandt og
SS-Oberscharführer
Heinrich Klaustermeyer, gik på ”jagtekspeditioner” i ghettoen med
henblik på at terrorisere ghettoens beboere, hvor de skød hvem som helst,
de tilfældigvis fik lyst til.
Blösche var født
i
Friedland
(det tidligere “Sudeterland”) i
1912, og efter at han havde tilsuttet
sig SS, gjorde han tjeneste som grænsevagt ved Bug-floden i
Platerow. I
maj 1941
blev han overført til SS-styrken i
Siedlce.
Efter at have gjort tjeneste i en
Einsatzgruppe-enhed i
Baranowitchi, blev han overført
til
Warszawa-sikkerhedpolitiet,
hvor han deltog i nedkæmpelsen af opstanden i
Warszawa Ghettoen
i
april 1943 og af den nationale polske
opstand i
august 1944.
Ved sin arrestation afgav
Blösche følgende erklæring:
"
Jeg har set på det forelagte fotografi. Vedrørende personen i SS-uniform,
som står foran en gruppe SS-medlemmer og som holder en maskinpistol klar til skud og som bærer en
stålhjelm med motorcykelbriller: Det er mig.
Billedet viser, at jeg som medlem af Gestapo-kontoret i
Warszawa Ghettoen sammen med en gruppe af SS-medlemmer -
driver et stort antal jødiske borgere ud af et hus. Gruppen af jødiske borgere, som alt
overvejende består af børn, kvinder og gamle med hænderne rakt i vejret, bliver drevet
ud af huset gennem en port. De jødiske borgere blev derefter ført til den såkaldte
”Omslagsplads”, hvorfra de blev transporteret til udryddelseslejren
Treblinka."
Underskrevet:
Josef Blösche.
Blösche afgav en anden erklæring ved et efterfølgende forhør:
"
Jeg genkalder mig nu en nedskydning af jødiske borgere i
Warszawa Ghettoen. Denne foregik på et tidspunkt, hvor der ikke
var nogen transportmulighed til udryddelseslejren Treblinka.
Brandt gav hver af os ved SD-kontoret i ghettoen en lille kasse pistolammunition.
Ved siden af mig stod Rührenschopf, Klaustermeyer
og andre Gestapo-medlemmer, hvis navne jeg ikke længere husker i dag.
Brandt førte os ind midt i ghettoen. Jeg kan ikke længere
huske det præcise tidspunkt, men jeg ved, at nedskydningen fandt sted på en gårdsplads, som man
kom ind på fra gaden gennem en portåbning.
Ud over det husker jeg stadig, at der under nedskydningen kørte en lastbil med jødiske
borgere forbi. I det øjeblik stod jeg ved indgangen til gårdspladsen. Hvor mange Gestapo-medlemmer,
der var, kan jeg ikke længere sige præcist, det kan have været 15 til 25.”
Underskrevet:
Josef Blösche,
Berlin,
25 april 1967
For sin hengivelse og tjenstiver i forbindelse med nedkæmpelsen af opstanden i
Warzsawa Ghettoen, fik
Blösche tildelt Jernkorset af 2. klasse med sværd.
Under retssagen mod ham i
Erfurt i
april 1969,
blev
Blösche fundet skyldig i krigsforbrydelser,
herunder deltagelse i nedskydningen af over 1.000 jøder på en gårdsplads
bag et bygningskompleks om morgenen den
19. april 1943.
Han blev henrettet ved et nakkeskud i
Leipzig den
29. juli 1969.
Blösche blev 57 år gammel.
Kilder:
Richard Raskin.
A Child at Gunpoint. Aarhus: Aarhus University Press, 2004
Helge Grabitz og Wolfgang Scheffler.
Letzte Spuren. Berlin: Edition Hentrich, 1988
WDR TV Dokumentar (af H. Schwan):
Der SS-Mann Josef Blösche, 2003
© ARC 2006