ARC Main Page Warsaw Ghetto Uprising The Stroop Report

Et berømt holocaust foto

Senest ajourført 6. juli 2006







Det ovenstående fotografi er en af de mest ikoniske fremstillinger af Holocaust. Mens identiteten af den tyske SS-mand, der peger på den lille dreng med sin maskinpistol, er velkendt, ved man ikke præcist, hvem den lille dreng var. Navnene på nogle af de andre personer på fotografiet er imidlertid efterhånden blevet oplyst.
Fotografiet stammer fra den berygtede rapport: ”Der findes ikke længere nogen jødisk ghetto i Warszawa“, som SS- und Polizeiführer i Distrikt Warschau, SS-Brigadeführer und Generalmajor der Polizei Jürgen Stroop, lod udfærdige i 3 eksemplarer til Heinrich Himmler og Friedrich Wilhelm Krüger.
Af Richard Raskins bog: A Child at Gunpoint fremgår bl.a. følgende:

1. Den lille dreng på fotografiet
Der er 4 muligheder for, hvem den lille dreng på skudhold kan være:

1.1. Artur Dab Siemiatek
Dette navn blev nævnt så tidligt som i 1950, men først i 1977 - 78 fremlagde Jadwiga Piesecka, boende i Warzawa, en af hende underskrevet erklæring, dateret 24. januar 1977, hvori hun oplyser, at drengen på fotografiet er Artur Siemiatek, født 1935 i Lowicz. Han var søn af Leon Siemiatek og Sara Dab og barnebarn af Jadwiga Pieseckas bror Josef Dab.
Et tilsvarende dokument, dateret 28. december 1978, blev det følgende år underskrevet i Paris af Jadwiga Pieseckas ægtemand Henryk Piasecki.

1.2. Tsvi Nussbaum
I 1982 fremsatte en 47 år gammel speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme fra Rockland County, New York, en erklæring om, at han i 1943, i en alder af 7 år, var blevet arresteret i Warszawa og beordret til at række armene i vejret af en SS-mand, som stod foran ham og pegede på ham med et skydevåben. Selv om han ikke kunne genkalde sig, at der var blev taget et fotografi, foreslog dr. Nussbaum, at han muligvis var barnet på billedet. Tsvi Nussbaum udtrykte usikkerhed med hensyn til, om han er drengen på billedet, mens andre påstod, at det måtte være ham.
Der er imidlertid særligt to forhold, der taler tungt imod, at det skulle være ham.
Det første er, at selv om han blev arresteret i Warszawa, satte han aldrig nogensinde sine ben indenfor i ghettoen. Det andet er datoen, han blev arresteret. Tsvi Nussbaum husker tydeligt, at han blev arresteret den 13. juli 1943. Det er næsten 2 måneder efter, at “Stroop-rapporten” blev færdiggjort og sendt til Himmler og Krüger.
Nussbaum’s forældre emigrerede tidligt i 1930’erne fra Polen til Palæstina, hvor Nussbaum blev født i 1935. På grund af konflikterne mellem jøder og arabere i Palæstina vendte Nussbaum-familien tilbage til Polen og slog sig ned i Sandomierz i 1939.
Efter at Nussbaum’s forældre i 1942 var blevet myrdet af nazisterne, blev han smuglet fra Sandomiercz til den ”ariske” del af Warszawa for at bo hos sin onkel og tante, der levede i skjul. Efter at have skjult ham i 6 måneder, blev de til sidst afsløret i en Gestapo-fælde. Familien Nussbaum sluttede sig til de hundreder af andre desperate jøder ved Hotel Polski, som blev skrevet på den såkaldte Palæstina-liste. De blev kørt væk på lastbiler den 13. juli 1943 - ikke til Palæstina - men derimod til koncentrationslejren KZ Bergen Belsen. Her blev de dog indkvarteret sammen i en særlig barak, fik bedre forplejning end de øvrige fanger og blev ikke sat til tvangsarbejde.

Hvis drengen på fotografiet er Nussbaum, skulle billedet derfor være taget ved Hotel Polski, og ikke indenfor i Warszawa Ghettoen, hvor alle de øvrige fotografier i ”Stroop-rapporten” almindeligvis antages at være blevet taget.
Dr. Lucjan Dobroszycki blev citeret i en artikel i New York Times, hvori han af de nedenfor nævnte årsager udtrykte sin tvivl om, hvorvidt Nussbaum er drengen på fotografiet:
"Dramaet," bemærkede han, "foregår på en gade, ikke på en gårdsplads som den, hvor Hotel Polski-razziaen foregik. Nogle af jøderne bærer armbind, som de afgjort ville have skjult, hvis de havde været i den ”ariske” del af Warszawa. De tyske soldater ville ikke have behøvet kampuniformer ved hotellet. De fleste jøders tunge påklædning tyder på, at fotografiet blev taget i maj – tidspunktet hvor general Stroop daterede sin rapport – snarere end i juli. Endvidere blev samtlige andre fotografier I “Stroop-rapporten” taget indenfor i Warszawa Ghettoen.

Nussbaum svarede igen:
"Jeg påstår ikke noget som helst – der er ingen dusør. Jeg efterstræbte ikke denne ære. Jeg tror, det er mig, men jeg kan helt ærligt ikke sværge på det. Halvanden million jødiske børn blev beordret til at række armene i vejret."

Endelig sammenlignede dr. K.R. Burns, retsantropolog ved University of Georgia, bistået af en ekspert i sammenlignende fotoanalyse, det berømte fotografi med et pasfotografi af Nussbaum taget i 1945 og erklærede følgende:
"Skønt munden, næsen og kinderne er overensstemmende, fremgår det ved undersøgelse af de to fotografier, at der én væsentlig uoverenstemmelse: 1943-drengen har tilsyneladende vedhæftede øreflipper, mens 1945-drengens øreflipper ikke er vedhæftede. Dette medfødte, arvelige træk forandres ikke med alderen, og uoverensstemmelsen peger på, at fotografierne ikke viser den samme dreng.

Indgangen til det tidligere Hotel PolskiDluga-Gade 29 er blevet sammenlignet med 1943-fotografiet, men det er svært at afgøre, om det er den samme bygning.

1.3. Levi Zelinwarger
Avrahim Zelinwarger, da 95 år gammel, henvendte sig sidst i 1999 til Ghetto Fighters House i Israel. Han oplyste til museet, at drengen på fotografiet var hans søn Levi. Som følge af denne henvendelse ledsages det berømte fotografi i dag i GFH-fotoarkivet af følgende oplysninger:
”I følge vidnesbyrd af Abraham Zelinwarger fra Haifa, er drengen hans søn Levi, 1932 - ?, og han formoder, at fotografiet blev taget indenfor i ghettoen på Kupiecka-Gade, i nærheden af Nalewki-Gade. Faderen, der var damefrisør af profession, var sat til tvangsarbejde ved rydningen af murbrokker og andre ødelæggelser på et nedbrændt gasværk i Warzsawa, men undslap til sovjetisk kontrolleret område i begyndelsen af 1940.

Avrahim Zelinwarger blev kontaktet pr. telefon af Richard Raskin, som yderligere fik at vide, at kvinden ved siden af den lille dreng er drengens moder Chana Zelinwarger.

Avrahim Zelinwarger mente, at hans hustru, hans 11 år gamle søn Levi, og hans 9 år gamle datter Irina, alle var omkommet i en koncentrationslejr i 1943.

1.4. En anonym overlevende
En forretningsmand fra London henvendte sig i 1978 til The Jewish Chronicle, og hævdede, at han – og ikke Artur Siemiatek - var den lille dreng. Han bad om at måtte være anonym. I sin erklæring hævdede han, at fotografiet var taget i 1941, og at han huskede, at han ikke havde haft sokker på. Begge påstande er hinsides enhver tvivl forkerte, i hvert fald for så vidt angår netop dette fotografi.

2. Andre jøder identificeret på fotografiet

Hanka Lamet
Matylda Lamet Goldfinger
Leo Kartuzinsky
Golda Stavarowski




















Den lille pige helt til venstre på fotografiet er blevet identificeret som Hanka Lamet af sin tante, Esther Grosbard-Lamet, boende Miami Beach (Florida) i følge et i 1994 afleveret såkaldt Yad Vashem-erindringsblad nr. 90.540. I dette dokument oplyses 1937 og Warszawa som den lille piges fødselsår og -sted, mens stedet for og omstændighederne vedrørende hendes død er angivet som: "Majdanek – ført til gaskamrene”.

USHMM´s website oplyser, at kvinden, der står til højre for den lille pige, er hendes mor Matylda Lamet Goldfinger.

Drengen næsten bagest i gruppen vist på fotografiet, som bærer en hvid sæk over skulderen, er blevet identificeret som Leo Kartuzinsky af sin søster, Hana Ichengrin, i følge en e-mail fra Yad Vashem modtaget af Richard Raskin.

I følge USHMM er kvinden bagest til højre blevet identificeret som Golda Stavarowski af sit barnebarn Golda Shulkes, boende i Victoria (Australien).

3. SS- manden: Josef Blösche

Den eneste person på fotografiet, hvis identitet er blevet fastslået hinsides enhver tvivl, er SD-soldaten, som peger med sin maskinpistol i retning af den lille dreng.
Det er SS-Rottenführer Josef Blösche, en yderst frygtet ”menneskejæger”, som ofte, i selskab med SS-Untersturmführer Karl–Georg Brandt og SS-Oberscharführer Heinrich Klaustermeyer, gik på ”jagtekspeditioner” i ghettoen med henblik på at terrorisere ghettoens beboere, hvor de skød hvem som helst, de tilfældigvis fik lyst til.
Blösche var født i Friedland (det tidligere “Sudeterland”) i 1912, og efter at han havde tilsuttet sig SS, gjorde han tjeneste som grænsevagt ved Bug-floden i Platerow. I maj 1941 blev han overført til SS-styrken i Siedlce. Efter at have gjort tjeneste i en Einsatzgruppe-enhed i Baranowitchi, blev han overført til Warszawa-sikkerhedpolitiet, hvor han deltog i nedkæmpelsen af opstanden i Warszawa Ghettoen i april 1943 og af den nationale polske opstand i august 1944.

Ved sin arrestation afgav Blösche følgende erklæring:
"Jeg har set på det forelagte fotografi. Vedrørende personen i SS-uniform, som står foran en gruppe SS-medlemmer og som holder en maskinpistol klar til skud og som bærer en stålhjelm med motorcykelbriller: Det er mig.
Billedet viser, at jeg som medlem af Gestapo-kontoret i Warszawa Ghettoen sammen med en gruppe af SS-medlemmer - driver et stort antal jødiske borgere ud af et hus. Gruppen af jødiske borgere, som alt overvejende består af børn, kvinder og gamle med hænderne rakt i vejret, bliver drevet ud af huset gennem en port. De jødiske borgere blev derefter ført til den såkaldte ”Omslagsplads”, hvorfra de blev transporteret til udryddelseslejren Treblinka.
"
Underskrevet: Josef Blösche.

Blösche afgav en anden erklæring ved et efterfølgende forhør:
"Jeg genkalder mig nu en nedskydning af jødiske borgere i Warszawa Ghettoen. Denne foregik på et tidspunkt, hvor der ikke var nogen transportmulighed til udryddelseslejren Treblinka. Brandt gav hver af os ved SD-kontoret i ghettoen en lille kasse pistolammunition.
Ved siden af mig stod Rührenschopf, Klaustermeyer og andre Gestapo-medlemmer, hvis navne jeg ikke længere husker i dag. Brandt førte os ind midt i ghettoen. Jeg kan ikke længere huske det præcise tidspunkt, men jeg ved, at nedskydningen fandt sted på en gårdsplads, som man kom ind på fra gaden gennem en portåbning.
Ud over det husker jeg stadig, at der under nedskydningen kørte en lastbil med jødiske borgere forbi. I det øjeblik stod jeg ved indgangen til gårdspladsen. Hvor mange Gestapo-medlemmer, der var, kan jeg ikke længere sige præcist, det kan have været 15 til 25.

Underskrevet: Josef Blösche, Berlin, 25 april 1967

For sin hengivelse og tjenstiver i forbindelse med nedkæmpelsen af opstanden i Warzsawa Ghettoen, fik Blösche tildelt Jernkorset af 2. klasse med sværd.
Under retssagen mod ham i Erfurt i april 1969, blev Blösche fundet skyldig i krigsforbrydelser, herunder deltagelse i nedskydningen af over 1.000 jøder på en gårdsplads bag et bygningskompleks om morgenen den 19. april 1943. Han blev henrettet ved et nakkeskud i Leipzig den 29. juli 1969. Blösche blev 57 år gammel.

Kilder:
Richard Raskin. A Child at Gunpoint. Aarhus: Aarhus University Press, 2004
Helge Grabitz og Wolfgang Scheffler. Letzte Spuren. Berlin: Edition Hentrich, 1988
WDR TV Dokumentar (af H. Schwan): Der SS-Mann Josef Blösche, 2003

© ARC 2006