Et berømt holocaust foto

Det ovenstående fotografi er en af de mest ikoniske fremstillinger af Holocaust. Mens identiteten af den tyske SS-mand, der peger på den lille dreng med sin maskinpistol, er velkendt, ved man ikke præcist, hvem den lille dreng var. Navnene på nogle af de andre personer på fotografiet er imidlertid efterhånden blevet oplyst.
Fotografiet stammer fra den berygtede rapport: ”Der findes ikke længere nogen jødisk ghetto i Warszawa“, som SS- und Polizeiführer i Distrikt Warschau, SS-Brigadeführer und Generalmajor der Polizei Jürgen Stroop, lod udfærdige i 3 eksemplarer til Heinrich Himmler og Friedrich Wilhelm Krüger.
Af Richard Raskins bog: A Child at Gunpoint fremgår bl.a. følgende:

1. Den lille dreng på fotografiet
Der er 4 muligheder for, hvem den lille dreng på skudhold kan være:

1.1. Artur Dab Siemiatek
Dette navn blev nævnt så tidligt som i 1950, men først i 1977 - 78 fremlagde Jadwiga Piesecka, boende i Warzawa, en af hende underskrevet erklæring, dateret 24. januar 1977, hvori hun oplyser, at drengen på fotografiet er Artur Siemiatek, født 1935 i Lowicz. Han var søn af Leon Siemiatek og Sara Dab og barnebarn af Jadwiga Pieseckas bror Josef Dab.
Et tilsvarende dokument, dateret 28. december 1978, blev det følgende år underskrevet i Paris af Jadwiga Pieseckas ægtemand Henryk Piasecki.

1.2. Tsvi Nussbaum
I 1982 fremsatte en 47 år gammel speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme fra Rockland County, New York, en erklæring om, at han i 1943, i en alder af 7 år, var blevet arresteret i Warszawa og beordret til at række armene i vejret af en SS-mand, som stod foran ham og pegede på ham med et skydevåben. Selv om han ikke kunne genkalde sig, at der var blev taget et fotografi, foreslog dr. Nussbaum, at han muligvis var barnet på billedet. Tsvi Nussbaum udtrykte usikkerhed med hensyn til, om han er drengen på billedet, mens andre påstod, at det måtte være ham.
Der er imidlertid særligt to forhold, der taler tungt imod, at det skulle være ham.
Det første er, at selv om han blev arresteret i Warszawa, satte han aldrig nogensinde sine ben indenfor i ghettoen. Det andet er datoen, han blev arresteret. Tsvi Nussbaum husker tydeligt, at han blev arresteret den 13. juli 1943. Det er næsten 2 måneder efter, at “Stroop-rapporten” blev færdiggjort og sendt til Himmler og Krüger.
Nussbaum’s forældre emigrerede tidligt i 1930’erne fra Polen til Palæstina, hvor Nussbaum blev født i 1935. På grund af konflikterne mellem jøder og arabere i Palæstina vendte Nussbaum-familien tilbage til Polen og slog sig ned i Sandomierz i 1939.
Efter at Nussbaum’s forældre i 1942 var blevet myrdet af nazisterne, blev han smuglet fra Sandomiercz til den ”ariske” del af Warszawa for at bo hos sin onkel og tante, der levede i skjul. Efter at have skjult ham i 6 måneder, blev de til sidst afsløret i en Gestapo-fælde. Familien Nussbaum sluttede sig til de hundreder af andre desperate jøder ved Hotel Polski, som blev skrevet på den såkaldte Palæstina-liste. De blev kørt væk på lastbiler den 13. juli 1943 - ikke til Palæstina - men derimod til koncentrationslejren KZ Bergen Belsen. Her blev de dog indkvarteret sammen i en særlig barak, fik bedre forplejning end de øvrige fanger og blev ikke sat til tvangsarbejde.

Hvis drengen på fotografiet er Nussbaum, skulle billedet derfor være taget ved Hotel Polski, og ikke indenfor i Warszawa Ghettoen, hvor alle de øvrige fotografier i ”Stroop-rapporten” almindeligvis antages at være blevet taget.
Dr. Lucjan Dobroszycki blev citeret i en artikel i New York Times, hvori han af de nedenfor nævnte årsager udtrykte sin tvivl om, hvorvidt Nussbaum er drengen på fotografiet:
"Dramaet," bemærkede han, "foregår på en gade, ikke på en gårdsplads som den, hvor Hotel Polski-razziaen foregik. Nogle af jøderne bærer armbind, som de afgjort ville have skjult, hvis de havde været i den ”ariske” del af Warszawa. De tyske soldater ville ikke have behøvet kampuniformer ved hotellet. De fleste jøders tunge påklædning tyder på, at fotografiet blev taget i maj – tidspunktet hvor general Stroop daterede sin rapport – snarere end i juli. Endvidere blev samtlige andre fotografier I “Stroop-rapporten” taget indenfor i Warszawa Ghettoen.”

Nussbaum svarede igen:
"Jeg påstår ikke noget som helst – der er ingen dusør. Jeg efterstræbte ikke denne ære. Jeg tror, det er mig, men jeg kan helt ærligt ikke sværge på det. Halvanden million jødiske børn blev beordret til at række armene i vejret."

Endelig sammenlignede dr. K.R. Burns, retsantropolog ved University of Georgia, bistået af en ekspert i sammenlignende fotoanalyse, det berømte fotografi med et pasfotografi af Nussbaum taget i 1945 og erklærede følgende:
"Skønt munden, næsen og kinderne er overensstemmende, fremgår det ved undersøgelse af de to fotografier, at der én væsentlig uoverenstemmelse: 1943-drengen har tilsyneladende vedhæftede øreflipper, mens 1945-drengens øreflipper ikke er vedhæftede. Dette medfødte, arvelige træk forandres ikke med alderen, og uoverensstemmelsen peger på, at fotografierne ikke viser den samme dreng.”

Indgangen til det tidligere Hotel Polski på Dluga-Gade 29 er blevet sammenlignet med 1943-fotografiet, men det er svært at afgøre, om det er den samme bygning.

1.3. Levi Zelinwarger
Avrahim Zelinwarger, da 95 år gammel, henvendte sig sidst i 1999 til Ghetto Fighters House i Israel. Han oplyste til museet, at drengen på fotografiet var hans søn Levi. Som følge af denne henvendelse ledsages det berømte fotografi i dag i GFH-fotoarkivet af følgende oplysninger:
”I følge vidnesbyrd af Abraham Zelinwarger fra Haifa, er drengen hans søn Levi, 1932 - ?, og han formoder, at fotografiet blev taget indenfor i ghettoen på Kupiecka-Gade, i nærheden af Nalewki-Gade. Faderen, der var damefrisør af profession, var sat til tvangsarbejde ved rydningen af murbrokker og andre ødelæggelser på et nedbrændt gasværk i Warzsawa, men undslap til sovjetisk kontrolleret område i begyndelsen af 1940.

Avrahim Zelinwarger blev kontaktet pr. telefon af Richard Raskin, som yderligere fik at vide, at kvinden ved siden af den lille dreng er drengens moder Chana Zelinwarger.

Avrahim Zelinwarger mente, at hans hustru, hans 11 år gamle søn Levi, og hans 9 år gamle datter Irina, alle var omkommet i en koncentrationslejr i 1943.

1.4. En anonym overlevende
En forretningsmand fra London henvendte sig i 1978 til The Jewish Chronicle, og hævdede, at han – og ikke Artur Siemiatek - var den lille dreng. Han bad om at måtte være anonym. I sin erklæring hævdede han, at fotografiet var taget i 1941, og at han huskede, at han ikke havde haft sokker på. Begge påstande er hinsides enhver tvivl forkerte, i hvert fald for så vidt angår netop dette fotografi.

2. Andre jøder identificeret på fotografiet